BAGGRUND
Min rejse begyndte ikke med guld og diamanter, men med en nørdet fascination for detaljer, præcision og skønhed i sin mest ærlige form. Jeg har aldrig kunnet gøre noget halvt. Derfor førte nysgerrigheden mig ud i verden – fra intense studier på IGI i Antwerpen til samtaler under støvede lamper med erfarne diamanthandlere i fjerne egne. Alt sammen i jagten på viden, integritet og det sjældne blik for kvalitet, som kun erfaring kan give.
Sammen med mit designteam skabte vi en kollektion med et nedtonet, klassisk udtryk, hvor diamanterne står som det naturlige midtpunkt.
Undervejs førte rejsen mig fra Aarhus til København. Tættere på mine kunder. Tættere på det kreative pulsslag. Og til en by, hvor drømme og ambitioner får lov at vokse – både for de danske og de internationale, der finder vej til mine smykker og diamanter.
Uddannet ved International Gemological Institute (IGI) Antwerpen | september 2021
CERTIFIKATER
Alle smykker leveres med et eller flere certifikater fra Jonatan Dror. Et ægthedscertifikat bekræfter, at dit smykke er ægte, og at alle anvendte materialer er autentiske og nøje beskrevet.
Vores diamantcertifikater udstedes fra Gemological Institute Of America (GIA).
ETISK PRODUKTION
Vores leverandør er certificeret af Responsible Jewellery Council (RJC). Certificeringen er den førende internationale standard inden for ansvarlig smykkeproduktion og omfatter hele værdikæden, fra udvinding af råmaterialer til det færdige smykke. RJC stiller krav til etisk forretningspraksis, fuld transparens, ansvarlig miljøhåndtering samt ordentlige arbejdsforhold, herunder fair løn, arbejdssikkerhed og respekt for menneskerettigheder.
Hvert smykke fremstilles derfor efter strenge krav til kvalitet og ansvarlighed. Materialerne udvælges med omhu, og produktionen følger principperne for bæredygtighed og etisk håndværk. Alle reparationer og avancerede guldsmedeopgaver udføres på et atelier i København, hvor erfaring, præcision og tradition går hånd i hånd.
NATURLIGE DIAMANTER
Alle smykker der sælges på Jonatandror.com, er fremstillet med 100% naturlige og konfliktfrie diamanter. Alle relevante specifikationer vedrørende diamanternes kvalitet vil tydeligt være angivet på den enkelte produktside.